Program for Copenhagen Harbour Parade 2023

'Ki!'

Af Christian Ki

Ki! er en af de nye spændende navne på den danske musikscene. Og nu også på vandet til Copenhagen Harbour Parade! 

Med en massiv mængde af spilleglæde, et energisk liveshow og en tilpas blanding af drømmende stemninger og dansable retro grooves inspireret fra bl.a. afro beat og asiatisk folkemusik, er der lagt op til lidt af en fest på vandet i København.

Ki!’s debut dobbelt album “The Boy from Haeundae Beach” blev udgivet november 2022 og viser en ekstrem eklektisk og dygtig artist, der arbejder med et hav af genrer i form af 20 sange.

Debut albummet er en solo “tour de force” udgivelse af producer, sangskriver og multi instrumentalisten Christian Ki, og blev rost af anmeldere, bl.a. med 6 stjerner i Gaffa og 5 hjerter i Politiken.

Medvirkende: Christian Ki (gui, vcl), Simone Tang (b,vcl), Jens Bach Laursen (dr,vcl)

Kuratering: Copenhagen Harbour Parade

Performer d. 12. august kl. 13.15 ved Kyssetrappen (Ofelia Plads), 13.50 ved Bølgen, 14.30 ved Kulturhuset Islands Brygge, 15.05 ved Nordatlantens Brygge & 15.35 ved Kyssetrappen (Ofelia Plads)