Program for Copenhagen Harbour Parade 2023
'Below Bodies of Water'
Af Josefine Opsahl.
København er kendt for sin forbindelse til vandet og sine smukke kanaler og havneindløb. Kendt for eventyr, der legemliggøres af Den Lille Havfrue, der våger over hele byen fra Langelinie. Kendt for livets lykke i den lille nordiske metropol.
København var tilbage i den tidlige middelalder kun en lille fiskerby. Byen var opkaldt af vikingerne og hed dengang Havn. Byen levede af alt fra havet, hvilket gjorde at den blomstrede op og blev til en fremtrædende handelshovedstad.
Det var dog ikke kun en dans på roser, da de store vandmasser både leverede varer, men også tog dem og liv tilbage; havets dybder lokkede og hypnotiserede sømænd og indbyggere i byen med løfter om rigdom, et bedre liv og at leve et eventyr.
Opsahls optræden til Copenhagen Harbour Parade belyser det, der bor under overfladen, fortidens brøl, de fortabte og de druknede. Den reflekterer over havets overlegenhed, udsigterne til stigende havniveauer, og hvordan menneskelivet er underlagt de mørke bølgers vilje og brusen – dengang, nu og i fremtiden. Opsahls optræden udfolder sig som et ritual til at kalde på og berolige kræfterne fra de store uforudsigelige vandmasser og de ældgamle og mytiske kræfter, der menes at bebo bølgerne.
Josefine Opsahl udvider sin klassiske uddannelse indenfor musikken, med viden om dens historie, opfattelse af kunst og selv til forskellige nye udtryk. Med en befriende åbenhed over for lyde, genre, brugen af elektronik, samt hendes hovedinstrument celloen.
Hendes værker udspiller sig i et krydsfelt mellem tradition, fornyelse, ekspertise og intuition, partituret og det improviserede, i en søgen efter, hvor det musikalske udtryk, kunsten, samfundet og vi selv er på vej hen som væsener og skabere. Opsahl har skrevet store og anmelderroste værker for Det Kongelige Teater (DK) og Folkeoperaen (SE), samt værker til Den Kongelige Ballet (DK). Hun har modtaget en lang række priser for sin kunst, senest den prestigefyldte talentpris, den Kulturelle Stjernedryspris ved Kronprinsparrets Priser 2022.
Medvirkende: Josefine Opsahl (cel, elec)
Kuratering: Copenhagen Harbour Parade