Program for Copenhagen Harbour Parade 2023
'Bodies of Water'
Af Agnes Fogh Schmidt, Mette Hommel & Rikki Hørsted
Al vand på jorden indgår i et konstant kredsløb. En lille vanddråbe bevæger sig fra saltvand i de større oceaner til de mindre kanaler og søer. Det tager millioner af år, før vandet kommer hele vejen rundt, men det bevæger sig hele tiden rundt i kredsløbet mellem havet, skyer, grundvand og vandløb. Hydro Koncerten ‘Bodies of Water’ er en cyklisk forestilling inspireret af vands evigt skiftende kredsløb og hydrofeminisme. Hydrofeminisme, som handler om solidaritet på tværs af vandede kroppe. Det handler om det vi alle har tilfælles: nemlig vand.
Koncerten er interaktiv og bliver udført i nye spændende rammer, når den kan opleves på en dyppezone. Du får som publikum mulighed for at komme helt tæt på og blive en del af værket både om bord på dyppezonen eller fra vandet.
Formålet er at give publikum en oplevelse de ikke lige glemmer og skabe en følelse af forbundethed med hinanden gennem vandet i kunstnerne og omkring dyppezonen. Koncerten foregår som et ritual, hvor 10 mennesker inviteres ind i værket og får en helt unik oplevelse, helt tæt på kunstnerne. Nogle sange kan også høres fra kajen, men man får den fulde oplevelse, hvis man er en af de 10 heldige, der inviteres med på dyppezonen.
Medvirkende: Agnes Fogh Schmidt (comp, performer), Mette Hommel (comp, performer), Rikki Hørsted (kommunikatør, genbrugs kunstner)
Kuratering: Copenhagen Harbour Parade og ungdomsprojektet ARTSAY