Program for Copenhagen Harbour Parade 2023

'Den Sidste Pest'

Af Ad Nauseam

Når mørket falder på fredag aften d. 11. august, trækker kunstnerguppen Ad Nauseam os tilbage til den mest rædselsfulde tid i Københavns historie. Værket er en fortælling om en tragisk og mørk tid i vores fælles historie. En historie om menneskelig lidelse og afmagt og en historie om genfødsel af den by og det samfund, som vi lever i dag.

Året er 1711. Ligene flyder i de Københavnske gader og byen er i stasis. 25.000 københavnere dør af byldepesten på kun fem måneder, det er over en tredjedel af hovedstadens godt 60.000 indbyggere. Vinduer og døre er forseglet, husene står tomme og udplyndrede, hvide og sorte kors er malet på dørene. København er øde og tomt for mennesker.

I et flydende værk af dyb drone, elektroakustisk støjlandskab, messende stemmer og rituelle handlinger, fortolkes der på den afmagt, overtro, kaos og anarki der udspiller sig i sommeren 1711. Værket er iscenesat af duo’en “Ad Nauseam”, der arbejder med kunst og lyddesign i den bizarre og mørke ende af skalaen. 

Medvirkende: Michael Fredsted Larsen (performer), Nis Eik Hove-Madsen (performer)

Kuratering: Copenhagen Harbour Parade

Spiller d. 11. august kl. 20.30 ved Kyssetrappen (Ofelia Plads), 21.00 ved Nordatlantens Brygge, 21.55 ved Gl. Strand & 22.40 ved Kyssetrappen (Ofelia Plads)