Program for Copenhagen Harbour Parade 2023
'Havets Moder'
Af INUANIMA (Aviaja Lumholt & Igor Rado)
Duoen INUANIMA opfører til Copenhagen Harbour Parade koncerten IMARSUARMI (i det store hav), hvor de frit fortolker den grønlandske inuit-myten om Sassuma Arnaa – Havets Moder.
Myten fortæller oprindeligt, at når inuit bryder et tabu eller gør misgerninger, samler Havets Moder som straf alle fangstdyr i sin iltre hårpragt på bunden af havet. For at rode bod på dette er det åndemanernes opgave at dykke ned til havets bund, for at rense hendes hår og frigøre dyrene. Mytens budskab er at grådighed har en konsekvens.
Med værket bliver vi mindet om inuit mytologiens universelle fortælling om at passe på naturen – ikke mindst havet – som forbinder os alle. Under Copenhagen Harbour Parade vil INUANIMA’s performance også være en hyldest til Københavns Havn som jo er værd at værne om, så vi kan nyde den i mange år fremover.
Til Copenhagen Harbour Parade oplever man INUANIMA’s smukke lydunivers og vokaler, som er skabt til de forskellige karakterer fra myten. Sammen med de unge professionelle dansere Silja Lumholt og Helene Naduk, skaber INUANIMA en performance der rækker helt ud over vandkanten.
INUAMINA består af:
Aviaja Lumholt, grønlandsk/dansk, og diplom uddannet sanger/musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Hun er ligeledes uddannet maskedanser fra det grønlandske krops-teater, Tukak. Aviaja Lumholt har turneret og medvirket på plader med mange grønlandske, danske og internationale acts. I 1996 modtog hun Roland Prisen for at inkorporere inuit traditioner med nutidig rytmisk musik i sine kompositioner.
– Igor Rado, dansk med rødder i Ex Yugoslavien – er sanger, komponist, producer, uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium og uddannet fra Kort og Dokumentarfilm Skolen. Han har som skuespiller medvirket i TV serier som “Livvagterne”, “Forbrydelsen 2” og spillefilmen, “Alting bliver godt igen”.
Medvirkende: Aviaja Lumholt (vcl, inuit drum), Igor Radosavljevic (vcl, gui, inuit drum), Sarah Aviaja Hammeken (dans), Helene Naduk (dans)
Kuratering: Copenhagen Harbour Parade og støttet af Nordatlantens Brygge og Christianshavns Lokaludvalg.
Det er ikke tydeligt, hvad der foregår fredag og hvad lørdag – nogle koncerter f eks Maria Faust ser ud til at spille begge dage- men der er for alle arrangementer kun angivet tid og sted, ikke dag….
Kan I hjælpe?
Hej Karin
Det er opdateret på hele programmet, så dato, tid og sted fremgår 🙂