Program for Copenhagen Harbour Parade 2021

Sirens: Mind Over Madness (DK)

Af My Lindblad/Carolina Bäckman/Jesse England

Med afsæt i Danmarks mest kendte skulptur, Den lille Havfrue og vandet, som omgiver København, skabes Sirens: Mind Over Madness – en flydende danseinstallation specielt lavet til Copenhagen Harbour Parade 2021. 

Med inspiration hentet fra den græske mytologi, hvor havfruer lokker sømænd til sig med deres smukke sang og udseende, dyrker den tværkunstneriske gruppe konceptet “skønhed og mystik” igennem moderne dans og musik for solo violin. Her skabes en sejlende danseoplevelse, som kan ses og høres på lang såvel som kort afstand. I sit smukke og harmoniske udtryk såvel som i det uforudsigelige og farlige, ønsker de at pirre publikums opmærksomhed og nysgerrighed – og måske lokke dem med på vejen.

Udover at være utroligt smukke, er havfruer også kendt for at være meget farlige og omspundet af mystisk; legenden siger at hvis et skibsmandskab ser en havfrue, og hun kaster fisk på deres skib, vil konsekvenserne være tab af liv på skibet. Omvendt, hvis hun kaster fiskene væk fra skibet, vil de kunne klare enhver mulig fare. 

Medvirkende: Jessie England (DK) (vl), Carolina Bäckman (DK) (dans), My Lindblad Szlavik (DK) (dans/koreografi)

Kuratering: Copenhagen Harbour Parade 

Foto: Jonas Vimmerström